Kontakt

Information omkring fælleshuset Skalleværket eller Fjorhusene findes her på siden, og har du yderligere spørgsmål vedr. administration eller vedligeholdelse af disse, kontakt da Foreningen Udvikling Klintebjerg via vores kontaktformular eller på e-mail: Udviklingklintebjerg@gmail.com 

Vi kan ikke hjælpe med spørgsmål omkring havnen, autocamper eller parkering, men det kan Kintebjerg bådelaug.

Bålplads og udekøkken på det grønne område er til fri afbenyttelse, og man kan selv booke shelters her.

Har du lyst til at komme med i vandet og nyde vinterbadernes sauna, så kan du finde kontakt her.

Det offentlige toilet og bad har Nordfyns kommune ansvaret for, ligesom det også er der man retter spørgamål omkring affald eller brug af det grønne område.

Følg os på facebook.com/udviklingklintebjerg

Handel
CVR: 39647141
  • Nordfyns Bank
    6862-1119285
  • MobilePay
    975583

Foreningens formål er at arbejde for udvikling af og i Klintebjerg området, samt øvrige områder beliggende i forbindelse med Skovløkkeområdet. Foreningen skal samarbejde med Nordfyns kommune samt øvrige relevante parter og interessenter, for at fremme udviklingen af området herunder:

  • Skabe faciliteter og aktiviteter for flest mulige
  • Understøtte området historie
  • Samskabelse med foreninger og servicefaciliteter i området

Foreningen er stiftet 8. marts 2017.

 

Var der noget med priser? Ja, det var der!

I 2022 fik vi to fine priser, nemlig GF ildsjælepris og 10.000 kr., og blev desuden årets forening i Nordfyns Kommune og tildelt 5000 kr.

I 2023 fik vi en flot 3. plads i Landdistriksprisen og tildelt 5000 kr.

 

Bag om projektet 

En gruppe af lokale ildsjæle har frivilligt arbejdet på dette projekt siden 2013, og etablerede sig formelt som Foreningen Udvikling Klintebjerg i 2017. Formålet var at skabe gode faciliteter for aktiviteter, i samarbejde med områdets foreninger og lokalråd, samt understøtte områdets historie. Foreningen har i samarbejde med Nordfyns Kommune stået for borgermøder, projektudvikling og samarbejde med interessenter. Områdets lokalråd, Skovløkke Lokalråd, arbejder for at vise, at livet på landet er et attraktivt alternativ til livet i byen – og derved styrke bosætningen for at bevare dagtilbud, skolen og det lokale idrætsliv. Her skal være fyldt med ildsjæle og foreningsliv, og det er vores strategi at understøtte netop det.

Første projektfase var at samarbejde med kommunen om ny offentlig bygning med toilet og bad. Der blev desuden lagt en plan for hele området, søgt tilladelser og økonomiske midler, som endte med opførelse af 10 mindre fjordhuse, der udlejes til medlemmer – enten til deling eller opdelt i flere lejemål – til så mange som muligt. Det var hårdt, men gav energi til drømmen om et fælles foreningshus, og nu står der her også. Alt i alt et kæmpe aktiv for lokalområdet.

Foreningen har modtaget økonomisk støtte til at udvikle området og opføre Fjordhusene og Foreningshuset Skalleværket, hvor man mødes på tværs af interesser, foreninger og institutioner fra Fynbo Fonden, Den Europæske Landbrugsfond ELFUL, Nordea Fonden, Realdania - Undewrværker og Nordfyns Kommune.